22 28 18 28

Godbidder med kød er sundt og velsmagende 

Hos RigtigHundemad Frederiksberg går vi højt op i naturlig kost til din hund. Derfor er det også vigtigt, at de godbidder, som hunden får, er lavet af naturlige råvarer. Vi tilbyder et stort udvalg af forskellige hundekiks, bløde hundesnacks, gnaveben, tandrensende godbidder, tyggeben og meget andet. Det er en stor del af træningen, at hunden belønnes med en godbid – netop fordi det hjælper hunden med at være aktiveret ved træning og andre opgaver. Godbidder kan gives i forbindelse med træning, men er også en god belønning, når hunden bare skal forkæles eller måske være alene hjemme. Det er dog vigtigt, at det er naturlige hundesnacks, fordi din hund fortjener intet mindre end det bedste – og vi ved af erfaring, at det bedste findes i naturlige kødsnacks. 
 

Kød er godt i hundesnacks 

I vores udvalg af godbidder finder du natursnacks, hvor der blandt andet ikke er konserveringsmidler eller tilsætningsstoffer i. Det betyder, at din hund får en lækrere godbid, som også er sund. Udover velsmag får hunden gode næringsstoffer gennem f.eks. lever, okseører, ribben, oksehaler, hønsefødder, lammelunger eller tørret fiskesnacks. 
 
Vi har også et stort udvalg af hundegodbidder med høj tyggeværdi, som er tandrensende. Ved at give din hund et ”tyggeben” eller knogler, kan du sikre et sundt tandsæt hos din hund. Når hunden får et tyggeben, bruger den sine tænder, hvilket også gør, at chancerne for tandsten formindskes. En anden fordel ved tyggeben er, at det kan afhjælpe dårlig ånde, hvilket er et udbredt problem blandt hunde. Et tyggeben har et højt indhold af calcium og fosfor, som holder hunden sund og beskæftiget. Naturens tandbørste som vi siger. Hunden kan bruge flere timer med sit ”tyggeben”. Vi anbefaler dog, at man aldrig lader sin hund være alene hjemme med et ben. 
 

Sådan vælger du det rigtige rå ben

Mange er bekymrede for at give deres hvalp et kødben – og med god grund. Vent med rå ben, herunder kyllingehalse til du er sikker på, at din hvalp er stor nok og ikke vil sluge benet. Start altid med et stort ben – og altid under opsyn. Til unghunde og voksne hunde anbefaler vi, at du undgår for små ben, hårde ben og ben fra grise. Hårde ben er ”bærende ben” dvs. de ben, dyrene bruger til at gå på fx lårbensknogler, marvben og knæ. Unghunde og voksne hunde kan sagtens få et stort brystben af fx okse, lam, kalv, kyllingeskrog eller hals – mulighederne er mange, så længe benene er rå – fordi denne slags ben kan spises rub og stub. Man må aldrig give sin hund tilberedte ben dvs. røget, kogt eller stegte ben. Der sker noget med strukturen af ben, når vi mennesker blander os, så de splintrer. ”Kødben” skal altid gives rå og ja, hundene må gerne få kyllingeben, herunder vinger, halse og skrog – igen så længe de er rå. Rå kyllingeben er lækre ”bløde ben”. Vi anbefaler dog generelt, at man ikke giver ben, når hunden er alene hjemme. Er du i tvivl, hvad der passer til din hund – spørg os. Placeret i Storkøbenhavn har vi hos RigtigHundemad Frederiksberg tyggeben i forskellige former, størrelser og farver, og derfor har du mulighed for at finde et ben, der passer til din hunds størrelse, alder og styrke. Det er også en fordel, at du vælger et tyggeben, der er langt nok til at komme ind til kindtænderne. Hos os kan du finde snacks og godbidder til hunden – uanset hvor stor eller lille den er. Med de rigtige godbidder kan du stimulere hundens tandsæt og beskytte dens tænder. I vores udvalg kan du med garanti finde hundesnacks, der bliver din hunds nye favorit – og som er god for hundens sundhed. 
 

Hundesnacks og godbidder skal være sunde og uden kemi

Det er vigtigt, at du vælger snacks helt uden tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, sukker og korn. Denne slags snacks er ikke sunde for hunden, fordi de indeholder ingredienser, som ikke er nærende og nemt kan give allergi. Vælg i stedet snacks, der kun er tørrede og rent kød. Vores 100 % naturlige snacks er fra europæiske dyr – ingen varer fra Østen! Vi er stolte af vores snacks!
 Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål på telefon 22 28 18 28, eller via formularen herunder:
Kontaktperson: *
Telefon: *
E-mail: *
Besked  
Anti-Spam Code:

*  Skal udfyldes
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
RigtigHundemad Frederiksberg | Peter Bangs Vej 93 | 2000 Frederiksberg | Telefon 22 28 18 28